Kvindefodbolden vokser eksplosivt, og for første gang ser vi topkontrakter tæt på – og i nogle tilfælde over – én million euro årligt i klubben for de allerstørste profiler. Barcelonas Ballon d’Or-vinder Aitana Bonmatí forlængede i september 2024 frem til 2028 og blev bredt omtalt som verdens bedst betalte kvindelige spiller; flere medier angiver et årshonorar i omegnen af €0,75–1,0 mio. (officielle tal offentliggøres ikke).
Hendes holdkammerat Alexia Putellas fornyede i 2024 (til 2026) på væsentligt forbedrede vilkår og ligger fortsat i toppen blandt kvinder målt på klubløn.
I England forlængede Sam Kerr i 2024 med Chelsea og er blandt verdens bedst betalte – flere gennemgange for 2025 placerer hende i top-3. Bemærk at tallene varierer pr. kilde, da klubberne sjældent offentliggør nettopensioner.
Udenfor Europa har NWSL (USA) også rykket sig markant. Sophia Smith skrev i marts 2024 en historisk forbedring med Portland Thorns – ligans højest lønnede på årlig basis – selvom beløbet ikke blev offentliggjort. Det er i sig selv et vigtigt signal om, at NWSL’s lønrammer stiger.
Flere medier og datalister udgiver årlige “rich lists”. På tværs af disse (med de sædvanlige forbehold om metodik) går Bonmatí, Putellas, Kerr igen i toppen, ofte fulgt af profiler som Racheal Kundananji, Keira Walsh og Ada Hegerberg. Brug altid “rapporteret” som præfiks – og husk at endorsements kan flytte den samlede indtjening væsentligt.
Kort liste (baseret på rapporterede klublønninger, 2025)
- Aitana Bonmatí (Barcelona) – ~€0,75–1,0 mio./år (rapporteret).
- Alexia Putellas (Barcelona) – højt sekscifret euro/år; i flere lister ~€0,6–0,7 mio. (rapporteret).
- Sam Kerr (Chelsea) – ofte angivet i intervallet ~£0,45 mio. (rapporteret).
- Racheal Kundananji (Bay FC/Orlando, transfer 2024/25) – højt fem- til sekscifret £ (rapporteret).
Note: Beløb for kvindefodbold offentliggøres sjældent officielt; ovenstående repræsenterer troværdigt rapporterede spænd.
Hvorfor er der stadig så stor forskel til mændene?
1) Præmiepenge og globale indtægter
FIFA skruede markant op for kvinder i 2023: $110–150 mio. i samlet præmie- og deltagelsespulje (afhængigt af opgørelsen), men det er stadig langt fra mændenes $440 mio. ved VM 2022. Det illustrerer den systemiske forskel i indtægter på tværs af rettigheder, sponsorater og billetsalg.
2) Klubøkonomi og tv-penge
UEFA dokumenterer, at økonomien i kvindeklubberne vokser, men fra et lavere udgangspunkt. Kvindesiden af UEFA’s programmer har løftet investeringerne (bl.a. HatTrick-midler til €66 mio. i 2024–28), og de 20 største kvindeklubber havde en samlet budgetstørrelse på omkring €174 mio. i 2023/24 – blot en brøkdel af herresidens økonomi.
3) Lønstrukturer i ligaerne
WSL i England er blevet fuldtidsprofessionel med voksende lønninger, men gennemsnittet ligger fortsat langt under herrerne. BBC-baserede analyser sætter WSL-gennemsnit omkring £47.000/år, mens tilsvarende kilder angiver Premier League-spillere omkring £60.000/uge (≈£3,1 mio./år). Spændet er med andre ord stadig enormt.
4) Sponsorater vokser hurtigere i kvindefodbold end de direkte kampindtægter
Kvindefodbolden er i en kommerciel hypervækst: UEFA’s samlede kvindesponsorater i perioden 2021–25 er tæt på €100 mio., og EURO 2025 forventes at mere end fordoble sponsorindtægterne i forhold til 2022-slutrunden. Det peger på et marked, der accelererer, men som stadig halter bagud i absolutte tal mod herresiden.
Fairhedsdiskussionen: Løn vs. indtægter og sponsorater
Er det “uretfærdigt”, at mænd tjener mere? Det afhænger af, hvilket kriterium for retfærdighed man bruger.
Markedslogik-perspektivet: Løn følger omsætning. Herrernes tv-rettigheder, internationale distributionsaftaler og matchday-indtægter er fortsat væsentligt større – og derfor er lønningerne det også. VM-præmiepengene repræsenterer forskellen tydeligt: $440 mio. vs. $150 mio. (2022 vs. 2023). Set ud fra et strikt kommercielt synspunkt afspejler lønforskellen indtægtsgabet.
Lige muligheder-perspektivet: Historisk underinvestering i kvindefodbold har begrænset eksponering, tv-dækning og billetindtægter, som så igen har påvirket lønningerne. Når sponsorater og seertal nu stiger eksplosivt, er argumentet, at lønningerne bør følge med – også proaktivt – for at accelerere produktets kvalitet og skabe en selvforstærkende vækst. UEFA’s og uafhængige analyser dokumenterer netop den kraftige vækst i sponsorindtægter på kvindesiden.
Konkret case: NWSL & WSL. NWSL’s topkontrakter (Sophia Smith m.fl.) og WSL-forlængelser (Sam Kerr) viser en ny lønnormal for absolutte topspillere, men gennemsnittet i kvinderækkerne ligger fortsat væsentligt lavere. Her spiller også kollektive aftaler, lønlofter og roster-regler ind, som er designet til bæredygtig vækst.
Sponsorater som udlignende faktor: For de største navne kan sponsorater i stigende grad lukke (dele af) hullet til mændene. Eksempler er de voksende individuelle udstyrs- og livsstilsaftaler på kvindesiden; nyere cases peger på millionaftaler i USD for de største profiler – et tydeligt tegn på, at brands nu prissætter kvindelige stjerner mere aggressivt.
Samtidig ser vi, at fans efterspørger kvindeprofiler i merchandise: Mary Earps-trøjen blev et symbolsk eksempel, hvor Nike efter massiv offentlig pres lancerede replikaer, der solgte ud på minutter. Når efterspørgslen får lov at blive mødt, omsættes den til kontanter – og dermed til bedre løn- og bonusstrukturer over tid.
Hvad betyder det for 2025–2028?
- Toppen trækker fra – men bredden må løftes: Bonmatí, Putellas, Kerr m.fl. kan via løn + sponsorater runde million-niveauet (USD/EUR). Men gennemsnitsspilleren i kvindeligaerne ligger stadig på regionallønninger sammenlignet med mændene. Strategier bør derfor både belønne superstjerner (kommerciel motor) og skabe sikkerhed & progression for bredden (fuldtidskontrakter, sundhedsdækning, karriereveje).
- Rettigheder og platforme: Når nye aktører byder på kvindernes rettigheder, stiger værdien. Højere rettighedsindtægter plejer at dryppe direkte ned i lønningerne via klubbudgetter og CBAs.
- Præmiepenge: FIFA’s næste justering bliver afgørende. Udjævnes VM-puljerne yderligere, vil det sætte et globalt gulv for indtjening og presse klubber/ligaer til at matche ambitionsniveauet.
Konklusion: Pay gap’et er stadig stort – men narrativet skifter
I 2025 er verdens bedst betalte kvindelige fodboldspillere (bl.a. Bonmatí, Putellas og Kerr) på klublønninger i det høje seks- til lave syvcifrede euroområde – og med sponsorater kan enkelte ramme millionniveauet i samlet årlig indtjening. Pay gap’et til mændene består, først og fremmest fordi indtægtsbasen (tv, billetter, globale rettigheder) stadig er meget mindre.
Men data viser også, at sponsorater vokser hurtigst i kvindefodbolden, og at efterspørgslen efter profiler, merch og content fortsætter opad. Fairhedsdiskussionen handler derfor om at accelerere investeringer i kvindesiden, så markedet får lov at indhente det forsømte – uden at kompromittere den finansielle bæredygtighed.
Bundlinje: Løn følger penge – og pengene er ved at følge kvinderne også inden for betting.
Kildenoter: Lønninger for kvindelige spillere offentliggøres sjældent officielt. Ovenstående beror på velrenommerede medier (ESPN/Reuters) for kontraktstatus og på troværdige rapporter/branche-sites for estimerede beløb og kommercielle trends. Se bl.a. ESPN/Reuters (Sophia Smith/NWSL), UEFA-rapporter om investeringer og sponsorater, samt bredt refererede lister over toplønninger 2025.