Lørdag den 31. maj kulminerer europæisk klubfodbold med den store finale i Champions League på Allianz Arena i München: det er Inter imod PSG Italien imod Frankrig. Inzaghi imod Enrique. Det er bastant italiensk blokforsvar med sprudlende offensive omstillinger imod det ‘nye’ PSG uden megastjerner men med fokus på talentmasse og fællesskab. Det bliver stort - kæmpestort! To mastodonter fra hver sin fodboldtradition, to klubber med vidt forskellige historier – men ét fælles mål: at løfte det mest eftertragtede trofæ i klubfodbolden og som lukker og slukker sæsonen 2024/25. Det bliver heller ikke større inden for fodbold betting.
Inter: Italiensk tradition og taktisk perfektion
Inter er tilbage på den største scene og jagter deres første Champions League-titel siden 2010, hvor José Mourinho førte en solid betondefensiv til triumf med spillere som Materazzi, Sneijder og Eto’o. Idag har Simone Inzaghi skabt et hold, der kombinerer den klassiske italienske organisation med moderne ultra-fleksibilitet. Den defensive struktur er solid, midtbanen arbejder benhård og i front har man anfører Lautaro Martínez sammen med Marcus Thuram - og så må man ikke glemme den smukke historie om forsvarskæmpen Acerbi vis karriere er på sit højeste i en alder af 37 år.
Holdet har manøvreret sig igennem turneringen med taktisk snilde og kynisme – bl.a. med sejre over Bayern München og Barcelona i knockoutfasen. Inters evne til at kontrollere tempoet og afvise presset, når det gælder, gør dem til en farlig modstander i finalen - men ikke mindst deres offensive rotationer og angrebslyst når de får fat i bolden og kører deres offensive omstillinger.
Vi må heller ikke glemme at det blot er 2 år siden at Inter sidst var i finalen, hvor man tabte til Pep Guardiolas Manchester City i topform - så det er et Inter-mandskab med kontinuitet i truppen, som igen vil kæmpe for at vinde pokalen med de store ører.

PSG: Talentfuld, sammenhold og sulten efter første triumf
For Paris Saint-Germain er det endnu en chance for at sikre klubbens første Champions League-titel – en drøm, der har undsluppet dem trods massive investeringer og superstjerner i over et årti. På trods af kæmpemæssige satsninger af både verdenstjerner og trænerer gennem de sidste mange år har PSG kun formået at spille sig frem til finalen en enkelt gang; nemlig i corona-sæsonen 2019/20, hvor man tabte til Bayern München i finalen.
Siden da har navne som Mbappe, Neymar og Messi ikke formået at sende pokalen med de store ører til Paris, men noget er sket nu under Luis Enrique. Holdet har fundet en ny balance mellem flair og disciplin og uden de store stjerner har nye talentfulde navne fået lov at sprudle; Vitinha, Barcola og Doué har været særdeles iøjnefaldende - men den helt store oplevelse har været Ousmané Dembele som måske omsider har formået at udleve sit fulde potentiale.
PSG har slået blandt både Arsenal, Aston Villa, Manchester City og Liverpool på vejen til finalen - hvem sagde ‘farmers league’ om Ligue 1?
Taktisk duel og nøglespillere
Finalen ligner på forhånd en taktisk kamp mellem to hold med vidt forskellige filosofier. Inter vil forsøge at lukke ned, frustrere og slå til på omstillinger, mens PSG vil dominere boldbesiddelsen og sætte tempo med deres offensive trio.
Nøglespillere at holde øje med:
- Lautaro Martínez (Inter) – målmaskine og leder i front.
- Nicolò Barella (Inter) – motor på midtbanen.
- Kvicha Kvaratskhelia (PSG) – uforudsigelig og kampafgørende i 1v1.
- Achraf Hakimi (PSG) – måske verdens bedste højre back med Inter-fortid?

Hvem skriver historie?
Inter kan med en sejr glæde sine ultra-passionerede fans og tilføje endnu en titel til klubbens store trofæ-kabinet, mens PSG med en sejr omsider vil kunne sætte flueben ved den helt store titel; Champions League-pokalen som ligesom er symbolet på absolut storhed og succes! Noget som PSG-ejer Al-Khelaifi har sukket efter i over et årti nu siden han overtog klubben.
Favoritter i finalen?
Hos Mr Green er de aktuelle Champions League odds brandvarme; både før kampen starter men også imens finalen spilles, hvor du kan benytte dig af diverse live betting-muligheder.
Før kampstart er PSG i skrivende stund små favoritter til titlen, men man må aldrig undervurdere Inters kvaliteter og måden hvorpå de slog tilbage imod både Bayern München men især imod Barcelona, hvor de spillede to af de mest vanvittige semifinaler i Champions League-historien.
Europa League-finale som appetizer…
Onsdag d.21 maj spilles årets Europa League-finale som står mellem to af sæsonens helt store skuffelser; Manchester United og Tottenham. Nummer 16 og 17 i Premier League. Lige over nedrykningsstregen. Lige. Over. Nedrykningsstregen. Fuldstændig vanvittigt at to så store klubber har sat så mange negative klubrekorder i denne sæson, men begge har muligheden for at putte et plaster på såret når de tørner sammen i Bilbao på San Mamés.
Manchester United er små favoritter op til opgøret, men det ligner en åben slagudveksling - to hold som ikke kan tåle at tabe finalen, mens at en sejr tværtimod giver adgangsbillet til det forjættede Champions League-land i den kommende sæson.
…og Conference League som sidste opvarmning
Som en sidste europæisk finale inden det store slag skal stå i München mellem Inter og PSG, har vi Conference League-finalen på den lille tallerken med forretter. Opgøret står mellem Chelsea og Real Betis og kampen spilles i Wroclaw i Polen. Det er et opgør hvor Chelsea kan redde en smule af sæsonen - de har hele året været overlegne i Conference League, men det kan være fuldstændig ligegyldigt hvis ikke de vinder finalen over et Real Betis-hold, som i dén grad har formået at få Anthony (udlejet fra Man Utd) til at sprudle!
Hos odds-sætterne er Chelsea kæmpestore favoritter men intet er givet på forhånd i en europæisk finale.
God fornøjelse med de europæiske finaler - må de bedste hold vinde!