Der er ingen tvivl. Vinderen af den danske Superliga sæson anno 2024/2025 skal findes i enten FCM eller FCK. Herning eller København. Ulvene eller Løverne. Thomasberg eller Neestrup. Mads Bech eller Victor Claesson skal løfte pokalen - de aktuelle Superliga odds er i tæt løb.
FCK eller FCM?
I skrivende stund er der spillet 30 kampe. FCK har 57 point og en målscore på +20, FCM har 56 point og en målscore på +20. Det er næsten så tæt som det overhovedet kan blive og Superligaens format hvor der spilles mesterskabsspil og nedrykningsspil bidrager bare endnu engang til at spændingen er helt intakt i begge ender indtil den absolut sidste spillerunde.
Sidste år blev FCM mestre, da Brøndby snublede hjemme mod AGF. Igen i år kan FCM blive mestre, men det kræver altså at FCK snubler i en af deres sidste to kampe som er mod henholdsvis Randers FC og FC Nordsjælland. Randers der spiller for historiske bronzemedaljer og FCN som altid enten er lidt dag eller nat.
FCM mangler også Randers FC og derudover Brøndby - Brøndby kan altså dermed hjælpe sine ærkerivaler fra FCK mod mesterskabet ved at slå FCM - og Brøndby skal gå all-in på sejren, da det vil kunne give dem bronzemedaljer og en eventuel europæisk plads næste år.

Den store slutspurt
Man må derfor sige at det er fuldkommen vanvittigt hvordan klubberne indbyrdes er viklet ind i et edderkoppespind af indbyrdes positionskampe, som kan få kæmpemæssig indflydelse på hvordan sæsonen slutter men også hvordan den kommende sæson skal se ud.
Der er kæmpestor forskel på en guld og en sølvmedalje. Ligeså vel er der kæmpestor forskel på bronze eller ingenting. Europæiske kampe eller kun hjemlige kampe. Økonomi fra UEFAs turneringer eller ‘blot’ økonomi fra DBUs turneringer. Forskellen, dramaet og intensiteten er enorm. Om 14 dage kender vi alle svarene og det aktuelle fodbold betting-markedet følger med.
Finalekampen som endte uden vinder
I den netop overståede weekend var der en lille finale da FCK og FCM bragede sammen og selvom Herning-drengen Oliver Sørensen bragte midtjyderne foran, så var det - FCK-legenden, må man vel efterhånden godt kalde ham - Thomas Delaney, som headede det udlignede mål ind kort før tid og dermed sikrede københavnerne matchbolden inden de to sidste spillerunder.
Hvem tror du på?
Hopper du ind på vores betting-side og vil spille på hvem der vinder Superligaen, vil du også se at FCK er storfavoritter nu. De skal i princippet ‘bare’ vinde de to sidste kampe og så kan mesterskabet fejres på Østerbro og Peter Bangs Vej.
Derudover finder du også muligheder for at spille på top3 i Superligaen, hvor Brøndby pt er bookmakernes favorit; fair nok, Randers FC kan nærmest egenhændigt påvirke hvor guldet skal ende, da de møder både FC Midtjylland og FC København i sæsonens sidste to runder. Så 3.plads og bronze bliver helt sikkert en kæmpe mundfuld for Rasmus Bertelsens tropper, men de har samtidig gang på gang overrasket positivt denne sæson, så man skal ikke udelukke at de kan påvirke mesterskabspokalen i den ene eller anden retning ved at tage point fra enten FCM eller FCK.

Brøndby derimod har virket tynget af det pres som den Frederik Birk, den nye træner, fik lagt på hele truppen fra starten af året da han kom bragende ind i sin nye cheftrænerrolle med modige udmeldinger om at spille med om mesterskabet - det var helt Mourinho’ske vibes, som da The Special One tiltrådte i Chelsea FC for snart 25 år siden og proklamerede at man ville vinde mesterskabet. Ok, så direkte har Frederik Birk ikke været og han har efterfølgende også selv kunne smile lidt af sine indledende kommentarer, når han er blevet forholdt dem i efterfølgende interviews.
Nedrykningsspillet er også intenst
Er du mere interesseret - eller større ekspert - i bundklubberne i Superligaen, kan du også spille på hvem som rykker ned. AaB har ikke mærket effekterne af trænerskiftet hvor Kristoffer Wichmann har overtaget tøjlerne og Lyngby har midt i nedrykningskampen sagt farvel til deres talisman Marcel Rømer - begge to kontroversielle beslutninger og beslutninger som ikke umiddelbart har hjulpet klubberne. Vejles livsvigtige sejr over Lyngby i weekenden har gjort at AaB og Lyngby nu er favoritter til at rykke ned og Vejle for første gang i 10 måneder er over nedrykningsstregen.
Sikke et drama, sikke en spænding! Superligaen er altså ikke for små børn og det bliver dramatisk og uhyggeligt spændende lige indtil sidste fløjt om to spillerunder! Slut dig til dramaet og fornøjelse af vores velkomsttilbud.