Baccarat er et af de ældste og mest glamourøse spil i casinoverdenen. Det er casinospillet vi ofte ser på film, hvor elegante spillere i jakkesæt og kjoler placerer store indsatser med den største ro. Med sin oprindelse i Europa og sin ikoniske status på de asiatiske casinoer - især i Macau - har baccarat fået en næsten mytologisk aura omkring sig.
Men netop fordi spillet er så omspundet af mystik og eksklusivitet, findes der et væld af myter og misforståelser, som forvirrer både nye og erfarne spillere. I denne artikel gennemgår vi nogle af de mest udbredte myter om baccarat – og hvad sandheden faktisk er.
Myte 1: Baccarat er kun for high rollers
En af de mest sejlivede myter om baccarat er, at det kun er for storspillere med dybe lommer. Det skyldes blandt andet spillets historie i luksuriøse omgivelser og de høje indsatser, man ofte kun ser i VIP-rum.
Virkeligheden: I dag findes der flere versioner af baccarat – herunder mini-baccarat og online baccarat – som er tilgængelige for spillere med helt almindelige budgetter. Mange casinoer tilbyder spil med lave minimumsindsatser, og online kan man ofte spille for meget små beløb. Baccarat er faktisk et af de mest tilgængelige bordspil overhovedet – så længe man ikke lader sig skræmme af myterne. Det også er nemt at lære at spille baccarat.
Myte 2: Spillet er svært at lære
Når man ser et baccarat-bord for første gang, kan det virke forvirrende. Spillere placerer væddemål på “Banker” eller “Player”, og dealeren deler kort ud efter bestemte regler. Det hele foregår hurtigt og uden, at spillerne selv tager beslutninger om kortene. Dette fører ofte til misforståelsen, at baccarat er et kompliceret spil, som kræver dyb forståelse.
Virkeligheden: Baccarat er faktisk et af de simpleste spil i casinoet. Du skal blot vælge én af tre mulige væddemål: Banker, Player eller Tie (uafgjort). Resten håndteres automatisk af dealeren efter faste, forudbestemte regler. Der kræves ingen strategi, ingen færdigheder – blot et valg og en indsats. Det er netop denne enkelhed, der gør baccarat så populært blandt både nybegyndere og erfarne spillere.

Myte 3: Man kan vinde ved at følge bestemte mønstre
Mange baccarat-spillere, især i asiatiske casinoer, følger mønstre nøje og fører detaljerede resultatskemaer. Hvis Banker har vundet fire gange i træk, konkluderer nogle, at en Player-sejr “må” være nært forestående. Dette kaldes ofte “mønsterspil” og baseres på idéen om, at spillets resultater følger bestemte rytmer.
Virkeligheden: Baccarat er et spil med uafhængige hænder. Hver runde er en ny begivenhed, uafhængig af tidligere resultater – præcis som et møntkast. Sandsynlighederne ændrer sig ikke, fordi Banker har vundet tre gange i træk. Det er en kognitiv fælde kendt som the gambler’s fallacy: troen på, at tidligere hændelser påvirker fremtidige udfald i tilfældige begivenheder. Det gør det ikke. Slut. Færdig.
Myte 4: Banker og Player har lige chancer for at vinde
Det virker intuitivt at tro, at både Banker og Player har 50 % chance for at vinde. Men der er en lille, men væsentlig forskel i sandsynlighederne – og den forskel forklarer, hvorfor casinoet tager kommission på Banker-bets.
Virkeligheden: Statistik viser, at Banker-hånden vinder ca. 45,86 % af tiden, Player vinder ca. 44,62 %, og resten (ca. 9,52 %) ender uafgjort. Banker har altså en lille fordel – og derfor tager casinoet typisk en kommission på 5 % af gevinsten, når du spiller på Banker. Det er faktisk det væddemål med den laveste husfordel i næsten alle bordspil – cirka 1,06 %.
Myte 5: Tie (uafgjort) er et smart væddemål
Nogle spillere fristes af Tie-væddemålet, da det typisk betaler 8:1 eller 9:1. Det lyder fristende, især når man ser flere uafgjorte runder på resultattavlen.
Virkeligheden: Tie-væddemålet har en markant højere husfordel – ofte over 14 %. Selvom det udbetaler meget, sker det altså sjældent. Det er derfor generelt betragtet som et “sucker bet” – en fælde for uerfarne spillere. Hvis du ønsker at spille baccarat med de bedste odds, bør du næsten altid satse på Banker – og undgå Tie.
Myte 6: Der findes systemer, der kan slå spillet
Ligesom i roulette og blackjack findes der utallige spilsystemer og strategier, som hævder at kunne “slå” baccarat. Martingale, Fibonacci, Paroli og andre progressionssystemer er populære blandt håbefulde spillere.
Virkeligheden: Baccarat er et spil med fast sandsynlighed og en fuldstændig iboende husfordel. Ingen strategi kan ændre denne matematisk indbyggede ulempe. Progressionssystemer kan give illusionen af kontrol eller midlertidig gevinst, men de fjerner ikke risikoen – og kan føre til store tab, især ved lange stimer af tab. At spille ansvarligt og med fornuft er langt mere effektivt end at tro på et ufejlbarligt system.

Myte 7: Kortblanding eller dealerens opførsel kan påvirke spillet
Nogle spillere mener, at visse dealere har "held" eller "uheld" med sig – eller at måden, hvorpå kortene blandes, har indflydelse på spillets gang. Nogle går endda så langt som at forlade bordet eller springe runder over, hvis de ikke “kan lide energien”.
Virkeligheden: I både fysiske og digitale casinoer er baccarat styret af strenge procedurer, som sikrer tilfældighed. I live dealer-spil og landbaserede casinoer er kortene blandet under opsyn og ofte med flere sæt kort. Ingen dealer har kontrol over resultatet, og “held” er ren indbildning. Det samme gælder for stemningen eller “viben” omkring bordet – det er psykologisk selvbedrag.
Afsluttende tanker: Spillet bag myterne
Baccarat er et fascinerende og elegant casinospil, som tilbyder en af de laveste husfordele på casinoet. Men for at du får det fulde udbytte – både i form af underholdning og potentielle gevinster – er det afgørende at lægge myterne på hylden, for oftest er myterne blot imaginære historie og altså ikke virkeligheden.
Når du afmystificerer baccarat, opdager du et spil, der er nemt at lære, tilgængeligt for alle og fyldt med spænding uden at kræve de vilde og komplekse strategier. Det er netop denne kombination, der har gjort baccarat til et spil for både konger, filmhelte – og ganske almindelige spillere som dig og mig og ikke kun henvendt til de superrige VIPs.