Der er en særlig stilhed før starten. Vejene snor sig gennem Ardennernes bølgende landskab, som om de allerede ved, hvad der venter. Asfalten er tung. Bakkerne er lige der; tålmodige, ubarmhjertige. Rytterne kører ikke bare et løb. De bevæger sig for hvert tråd et skridt nærmere ind i historien. Liège-Bastogne-Liège er ikke en sprint. Det er en udmattelse. Et langsomt opgør mellem krop og vilje. Et sted, hvor kun de stærkeste bliver tilbage. Et sted som skaber myter og legender.
Velkommen til Liége-Bastogne-Liége. Vi har taget et kig på online betting-mulighederne og fundet flere spilforslag og odds.
La Doyenne: Cykelsportens ældste monument
Liège–Bastogne–Liège er kendt som La Doyenne - den ældste klassiker i cykelsporten - og køres i 2026 for 112. gang den 26. april. Løbet markerer afslutningen på Ardenner-ugen og er ofte det mest brutale af forårsklassikerne.
Med over 250 kilometer og omkring 10 kategoriserede stigninger er det et rendyrket udskilningsløb. Her handler det ikke blot om at være hurtigst i en sprint, men om at være stærkest, når alle andre er ved at knække.
De ikoniske stigninger som Côte de La Redoute og Roche-aux-Faucons har i årevis været scenen for de afgørende angreb, hvor løbet bliver splittet, og favoritterne står alene tilbage.
Ruten: Når benene brænder og løbet eksploderer
Efter man gennem tiden har forsøgt sig med lidt forskellige afslutninger i løbet, har de seneste års udgaver af løbet sluttet i centrum af Liège, og det har ændret dynamikken i løbet en smule. Den sidste afgørende stigning, Roche-aux-Faucons, kommer med cirka 13 kilometer til mål og det er ofte her løbet afgøres. Det er ikke et løb for lykkeriddere, som kan stikke af solo med 100 km fra mål. Det er et løb for ryttere med timing, eksplosivitet og evnen til at angribe, når alle andre tøver.
Favoritterne: Pogacar mod historien
Tadej Pogačar står igen som den helt store favorit. Den slovenske verdensstjerne har allerede vundet løbet tre gange og kommer ind til 2026-udgaven i fænomenal form efter sejre i både Milano-Sanremo og Flandern Rundt. Hans angreb på La Redoute er blevet et varemærke - brutalt, kontrolleret og næsten umuligt at svare igen på for de andre ryttere. Men han er ikke alene.
Remco Evenepoel har tidligere vist, at han kan dominere løbet med lange soloangreb. Belgieren har to sejre i løbet og vil være ekstra motiveret på hjemmebane i Belgien.
Mathieu van der Poel er en joker i dette terræn. Selvom løbet ikke er skræddersyet til ham, har han vist, at han kan være med, hvis det bliver selektivt nok.
Et løb hvor legender skabes
Liège-Bastogne-Liège er ikke bare et cykelløb; nej, det er en historiebog hvor der tilføjes nye kapitler år efter år.
Den måske største legende af dem alle, Eddy Merckx, står som rekordholder med fem sejre, mens Alejandro Valverde har skrevet sig ind i historien med fire triumfer og hele otte podieplaceringer. Det er et løb, hvor navne bliver til myter og hvor hver ny vinder føjer et kapitel til fortællingen.
Spilforslag: Hvor ligger værdien?
Liège-Bastogne-Liège er et af de mere forudsigelige monumenter - efter mere end 250 km i de stejle små bakker i Ardennerne, er løbet for de ryttere som har en kæmpestor motor kombineret med ultra-eksplosive slangehug. Her er vores betting-forudsigelser
Vinder af løbet
Tadej Pogačar vinder til odds 1.05
Slovenerens form, historik og ruteprofil gør ham til det mest oplagte bud.
Podieplacering
Remco Evenepoel i top 10 til odds 1.12
Hans evne til at angribe langt ude når løbet er mest hårdt passer perfekt til løbet.
Podieplacering
Matthias Skjelmose i top 10 til odds 1.36
Hvis han overlever de hårdeste stigninger, har han en afslutning, der kan sikre en topplacering.
Hvad afgør løbet?
Tre ting som plejer at definere Liège-Bastogne-Liège er;
Timing af angreb: For tidligt, og du bliver hentet. For sent, og løbet er kørt.
Positionering: Indgangen til stigningerne er altafgørende.
Benene på dagen: Her er ingen gemmesteder.
Konklusion: En sidste kamp i foråret
Liège-Bastogne-Liège er afslutningen på forårsklassikerne. Den sidste store prøve. Den sidste mulighed for at skrive sig ind i historien, før sæsonen skifter karakter og der kommer de store Grand Tours og andre etapeløb på programmet. Favoritten er ret tydelig. Udfordrerne er stærke. Og vejene i Ardennerne venter.
Når rytterne rammer Roche-aux-Faucons, er der ikke længere plads til tvivl - kun angreb - hold øje med live betting, når løbet først ruller.
God fornøjelse med den sidste forårsklassiker!